Walden – Livet i Skovene

Den ultimative klassiker om at flytte fra byen til skoven og leve det simple liv

Du har set “Alene i Vildmarken” og drømmer dig ud i en skov langt væk fra hverdagens rutiner. Henry David Thoreau gjorde øvelsen for mere end 150 år siden.

 

Bogen i stikord:

 

  • Bogen ”Walden – et liv i skovene” er en kendt klassiker fra det 19. århundrede
  • I 1845 flyttede bogens forfatter, Henry David Thoreau ud i en hjemmebygget træhytte i en skov uden for sin hjemby for at leve det simple liv og afstå fra det civiliserede samfunds goder.
  • Han bor der i to år, hvor han dyrker sine egne afgrøder i skoven, observerer planter og dyreliv, og reflekterer over livets mening, naturen, det moderne liv i byerne mv.
  • Øvelsen var et modsvar til tidens industrialisering, byfortætning og stærkt stigende forbrug.
  • Thoreau mente, at folk gjorde sig selv til slaver gennem deres stadig større fokus på materiel velstand
  • Han levede ikke som en ”bums”, vagabond eller lignende. Han plejede sig selv, og gik med jævne mellemrum ind til byen efter fornødenheder.

 

“I went to the woods because I wished to live deliberately, to front only the essential facts of life, and see if I could not learn what it had to teach, and not, when I came to die, discover that I had not lived.”

 

Mange mennesker lever triste og desparate liv. De knokler dag efter dag, blot for at sikre sig materielle goder og en meningstom, passionsforladt tilværelse. De påstår, at deres endeløse arbejdsindsats vil sikre dem frihed og glæde, mens de faktisk bliver slaver af deres konstante angst for fremtiden og for at løbe tør for penge. De lever i en illusion om, at de selv har valgt – at de har friheden til at vælge fra.

 

Ud fra dette perspektiv på samfundet og massernes liv besluttede Thoreau sig for et eksperiment, hvori han tog afstand fra samfundets goder og pligter, for på den måde at opleve de sande nødvendigheder i livet.

 

“While in most savage societies every man owns his house, however modest it may be, in the modern civilized world, about half the population is reduced to paying rent. It remains unclear whether it’s you who has the house or the house that has you. What most people forget is that you only need a few simple things to construct a dwelling which meets basic human needs.”

 

I foråret 1945 bygger Thoreau sin lille hytte i skoven nær Walden sø. Alle byggemateriale, inklusive ildsted, to store vinduer og dør løber op i 28 Dollars – dengang svarende til den årlige husleje for et studieværelse på Cambridge College. Hytten havde ikke alle de faciliteter som sådan et værelse har. Men sand arkitektur kommer indefra og skabes af behovet hos den der bygger. At få møbler var nemt – de fleste indbyggere i bygen havde gamle møbler stående i skure og lader. Det meste kunne han få gratis.

 

“Most of the luxuries, and many of the so called comforts of life, are not only not indispensable, but positive hindrances to the elevation of mankind.”

 

Det overrasker Thoreau hvor lidt arbejde og hvor få ejendele man behøver for at brødføde sig selv. Han dyrker bønner og grøntsager på omkring 1 hektar jord. Hans samlede udgifter i året løb op i 62 dollars, mens han tjente 37 dollars på at sælge nogle af sine afgrøder i byen. Så han har i alt tabt 25 dollars, men til gengæld ejer han sit eget hus og kan leve det liv han ønsker.

 

 

Mange af dem der kendte Thoreau var ikke begejstrede for hans eventyr. De beskyldte ham for at være selvvisk, for at være ensom, og for ikke at ville bidrage til samfundets udvikling.

 

Der er noget spændende i at lære, hvor lidt man egentligt har behov for i livet. Men livet i skoven er også en mulighed for at vågne op, og komme tilbage til livet. Den indre ro som det at være alene giver Thoreau hjælper ham til at forstå verden. Målet er at sætte farten ned, at simplificere sine vaner, og dermed blive opmærksom på alle de små vidunderlige ting naturen skaber. At jagte nyheder og mode er distraktion.

 

“I went to the woods because I wished to live deliberately, to front only the essential facts of life and see if I could not learn what it had to teach, and not, when I came to die, discover that I had not lived.”

 

Hvis folk prøvede at forstå de virkeligt vigtige ting i livet, ville deres liv tage en helt anden drejning. At læse gode bøger er meget vigtigere end at læse nyheder. Kun ved at studere litteraturens klassikere kan man lære om livet.

 

Men Thoreau er ikke alene med sine bøger. I løbet af sine to år i skoven får han mange besøgende som er nysgerrige på hans simple liv. Selvom han bor simpelt og fattigt er selskabet godt.

 

Han møder folk som arbejder dag ud og dag ind for rige gårdejere. På trods af det er de ludfattige. Thoreau fortæller hvordan han kan arbejde ganske lidt, og stadig have sin frihed. Men de fattige arbejdere kan ikke slippe ud af deres mentale fængsel – de vil gerne have nogle af de få goder der følger med lønnen, f.eks. muligheden for at købe tobak.

 

Thoreau forlader Walden sø i september 1847. Hans konklusion er, at man kan være lige så glad i en hytte i skoven som i et stort palads. Hans formål med at forlade skoven igen er, at han gerne vil forsøge at bo på så mange måder som muligt, og ikke falde ind i dræbende kedelige mønstre og rutiner.

 

“People waste too much energy on hasty enterprises and material gains. Instead, you should live and love your life as it is. Even in apparent poverty, there are infinite riches to discover inside yourself.”