Jesper
Poulsen

Rolf Potts er en erfaren rejseskribent og fortaler for uafhængige langtids-rejser. Han har skrevet indlæg for mange store magasiner, og udgav i 1993 denne klassiske bog om filosofien bag at ”vagabonde” – altså at leve og rejse simpelt over længere perioder.

I denne bog beskriver Rolf rejsefilosofi samt en række mentale og praktiske retningslinjer der gør dig i stand til at rejse resten af livet. Bogen ser ikke langtids-rejser som en form for flugt, men som et eventyr og en passion.

Vagabonding er at: forlade den strukturerede hverdag og rejse billigt i en lang periode (måneder-år).

Men ud over rejserne, er vagabonding også en særlig tilgang til livet.

Mange ser langtids-rejser til en fjern destination som en uopnåelig drøm, i stedet for noget som kan gøres her og nu.

In reality, long-term travel has nothing to do with demographics — age, ideology, income — and everything to do with personal outlook. Long-term travel isn’t about being a college student; it’s about being a student of daily life. Long-term travel isn’t an act of rebellion against society; it’s an act of common sense within society. Long-term travel doesn’t require a massive “bundle of cash”; it requires only that we walk through the world in a more deliberate way

Derfor bliver det ofte til ”livsstilsrejser” som vi køber på samme måde som tøj og møbler. Vi køber noget i en lækker indpakning som er helt perfekt.

Mange drømmer om det simple liv. Og deres svar på det er at booke ophold på et munkekloster eller en afsides beliggende bjergby i Grækenland. Men ingen af disse ting vil tage dig væk fra det liv du lever hjemme – det vil kun være en illusion.

Jo mere vi associerer oplevelser med en økonomisk pris, des mere tror vi, at vi har brug for en masse penge til at leve. Og jo mere vi associerer penge med liv, des mere overbeviser vi os selv om, at vi ikke har penge nok til at købe vores frihed.

Men langtidsrejser kræver ikke en kæmpe bunke penge – det kræver blot, at vi har mere omtanke omkring hvordan vi lever vores liv.

De fleste af os binder os selv til et hjem eller en karriere, og bruger fremtiden som et slags uopnåeligt mål der kan retfærdiggøre hvordan vi lever nuet.

På den made ender vi med at bruge den bedste del af vores liv på at tjene penge der kan bruges til at nyde en forventet frihed i den mindst værdifulde del af livet (citeret Henry David Thoreau).

Ironisk nok, er den største test for, om du ønsker at vagabonde ikke i dine rejseplaner, men i din proces for at tjene din frihed til at rejse.

I vores del af verden er vi alle frie mennesker som kan skabe vores egen tid, uanset hvilke pensionsregler der for hvornår vi bliver frigjorte fra arbejdsmarkedet.

De fleste er overbeviste om, at bare ”lidt flere penge” vil kunne gøre dem fri. Men deres jagt stopper aldrig. De har altid brug for ”liige lidt mere”.

Det er helt okay at arbejde med det primære formål at tjene til sin næste rejse. Nogle gange er det kun for arbejdets skyld, andre gange kan man godt finde noget der er sjovt og meningsfuldt, f.eks. at være sprogunderviser under sine rejser.

Vagabonding is not a lifestyle, nor is it a trend. It’s just an uncommon way of looking at life — a value adjustment from which action naturally follows. And, as much as anything, vagabonding is about time — our only real commodity — and how we choose to use it

På det grundlæggende niveau er der tre trin/metoder til at simplificere dit liv: Stop udvidelse, fokusér dine rutiner, og ryd ud i dine ting.

De tre trin

1: Stop udvidelse: Stop med at købe flere ting. Ikke engang rejse-gadgets. Du kan altid købe det rundt omkring i verden hvis du får brug for det. Et par gode sko og en slidstærk rygsæk er alt hvad du har brug for i disse tider.

2: Begynd at spare op: Lad være med at spise ude så tit. Lav mad hjemme. Tag madpakke med. Spis simpel mad. Stop med at købe luksusting, og læg i stedet pengene i en rejsefond.

3: Reducer: Sælg dine gamle bøger, tøj, ting og sager. Jo mindre ting du har, des nemmere er det at skære ind til benet når du skal rejse.

At være gældfri giver flere muligheder og fleksibilitet ift. vagabonding – og i livet generelt.

De rigtige eventyr findes ikke i pakkeløsninger med riverrafting osv. Eventyret findes i at bo og klare sig i en helt ukendt by i en periode.

Når du rejser, vil selv små dagligdagsting så som at tage bussen eller bestille mad pludseligt blive ekstraordinære oplevelser fuld af muligheder. Alle de detaljer du ignorerer derhjemme, f.eks. lugten i luften, bliver pludseligt rige og eksotiske.

Der er EN meget vigtig ting at huske under dine første dage på rejsen: SÆT FARTEN NED. Du er ikke længere underlagt hverdagens stress, og det er fint at blive et sted i mange dage og bare gå rundt og mærke nærmiljøet i stedet for at krydse alle seværdigheder af på en liste.

Just to underscore the importance of this concept, I’ll state it again: SLOW . . . DOWN.

I bogen kommer også en en række praktiske tips og guidelines at overholde når man vagabonder, f.eks. hvordan man bliver venner med ”indfødte”, hvordan man håndterer kulturchok, hvordan man håndterer mad og maveonde, hvordan man gør med penge, tanker omkring det at feste mv.

Fortunately, we were all born with winning tickets — and cashing them in is a simple matter of altering our cadence as we walk through the world.

Vagabonding er en meget anderledes bog om det at rejse. Den går mere end et par spadestik dybere, og sætter fokus på de livsvalg vi tager, som ultimativt kan lænke os fast eller sætte os fri.