Jesper
Poulsen

“The Art of War” er en drejebog for krigsførelse, skrevet af den kinesiske general og militærstrateg Sun Tzu for cirka 2.500 år siden. Beretningerne om ham tyder på, at han var en hård hund som ikke var bleg for at halshugge et par befalingsmænd, blot for at statuere et eksempel og skabe disciplin.

For Sun Tzu var krig ikke bare krig – det var kunstform, der skulle håndteres gennem stram disciplin. Sun Tzu fastslog, at han på forhånd kunne forudsige vinderen af en krig ved at analysere krigens aktører på en række parametre. På den måde blev krig formentligt for første gang en videnskabelig disciplin baseret på best practice.

Den overraskende korte bog består 13 kapitler som hver behandler forskellige aspekter af krigsførelse. Der er en del overlap mellem kapitlernes indhold, men de fokuserer primært på:

1. Planlægning: Beskriver fundamentale overvejelser om krig, og på hvilke parametre man kan forudsige en krigs udfald.
2. Krigsførelse: Beskriver omkostningerne ved krig.
3. Angreb med krigslist: Beskriver en række taktiske manøvre for at vinde en krig.
4. Taktiske dispositioner: Beskriver vigtigheden af tålmodighed, af forsvar og af ikke at angribe før man er sikker på sejr.
5. Energi: Beskriver hvordan man opbygger energi til at sejre, og hvordan man udnytter denne energi bedst.
6. Stærke og svage punkter: Beskriver hvordan man afslører svagheder hos fjenden og udnytter dem til sejr.
7. Manøvrering: Handler dels om fysisk manøvrering, men lige så meget om diplomatisk manøvrering.
8. Taktiske variationer: Understreger vigtigheden af at tilpasse sin tilgang til de omstændigheder man er i. Man skal forstå hvilke værktøjer der skal bruges på de rette tidspunkter.
9. Hæren på march: Beskriver hvordan man håndterer forskellige situationer og udfordringer når man sætter hæren på march, f.eks. floder og bjerge.
10. Terræn: Beskriver forskellige karakteristika i terrænet som man skal holde øje med.
11. De 9 situationer: Klarlægge 9 forskellige terræner at føre krig i.
12. Angreb med ild: Har særligt fokus på, hvordan man angriber fjenden ved brug af ild (altid med vinden i ryggen).
13. Brugen af spioner: Understreger vigtigheden af viden og beskriver forskellige kilder til viden.

Sun Tzu’s anvisninger til succes i krig er i nogle tilfælde meget konkrete, f.eks. hvad det koster at føre krig, hvor langt en hær bør gå om dagen, og hvordan man skal angribe ved floder.

 Når du kommer til en bakke, eller en flodbred, besæt da den solbeskinnede side, og lad højre flanke vende mod bakken eller floden

 

Andre gange er tankerne meget overordnede og slørede – ja nærmest poetiske. Dette gælder eksempelvis afsnit der handler om ledelse af hærens mandskab eller den nødvendige selvindsigt hos hærføreren:

Hvis du kender fjenden og dig selv, skal du ikke frygte hundrede slag. Hvis du kender dig selv, men ikke fjenden, vil du lide ét nederlag for hver sejr. Hvis du hverken kender dig selv eller fjenden, vil du tabe alle dine slag.

Sidstnævnte type anvisninger bliver ofte citeret i erhvervsmæssige sammenhænge, idet Sun Tzu’s overordnede filosofier og principper med en smule fantasi nemt kan overføres til ledelse og strategi i virksomheder.

Generelt bruger Sun Tzu en del energi på at fastlægge den korrekte ledelsesmæssige adfærd under krigsførelse, herunder brugen af straf og belønning, at “brænde alle broer” så hæren kun kigger fremad, samt forskellen på at lede små og store hære.

Disse principper kan gøre sig gældende i alle organisationer og virksomheder. Medarbejderne vil basere deres adfærd på afdelingslederens værdier og væremåde. Og afdelingslederen vil behandle sine medarbejdere på samme måde som toplederen behandler afdelingslederne. Det er så simpelt og åbentlyst, men tilsvarende sandt og tidsløst.

Dertil fylder strategiske overvejelser også meget i bogen. Eksempelvist fastslår Sun Tzu, at man altid skal angribe for at vinde, ikke for at udslette, at man altid skal give sin modstander en udvej så de kan trække sig, og at man skal kende både modstanderen og området for at kunne vinde. Overraskende nok bruger Sun Tzu også en del energi på at fastslå, at krig er destruktivt og meget dyrt – økonomisk og menneskeligt. Det kræver altså grundig overvejelse at gå i krig, og man skal kun gå denne vej hvis man er sikker på sejr.

Det er nemt at blive skuffet over “Art of War” når man nu har set alle de geniale citater i alverdens sammenhænge. (Her må man holde sig for øje, at mange af citaterne og ledelsesrådene som bruges enten er stærkt omskrevne eller fortolkede).

Dog skal man huske på, at der er tale om en 2.500 år gammel bog, forfattet i en tid og en kultur så forskellig fra vores nuværende verdensbillede, at det faktisk er ret utroligt, at der i det hele taget er elementer som stadig kan relateres til vores kontekst.

At ledelse og selvindsigt overhovedet har været et tema i den tid, hvor vi i Danmark befandt sig i bronzealderen og stadig ofrede mennesker i moser, er både tankevækkende og imponerende.

Betragt dine soldater som dine egne børn og de vil følge dig i de dybeste dale. Opfat dem som dine elskede sønner og de vil stå dig bi til døden. Hvis generalen derimod er gavmild og ude af stand til at vise sin autoritet, varmhjertet, men ude af stand til at gennemtvinge sine befalinger og yderligere ikke magter at gøre en ende på uorden, da er hans soldater som forkælede børn: ubrugelige i praktisk henseende.

The Art of War skal læses fordi man bør. For dens historiske status og særegne art. Fordi du med garanti vil støde på mange citater fra den.

P.S. Bogen findes i en lang række udgaver med forskellige forsider. Indholdet er i det store hele ens.