The Power of Habit
Om hvordan vaner skabes, brydes og udnyttes
“The Power of Habit” (“Vanens Magt” på dansk) af Charles Duhigg er en af de mest kendte bøger om hvordan vaner fungerer, og hvordan man kontrollerer dem. Bogen indeholder både teoretiske/akademiske beskrivelser af vaners struktur, koblet med en lang række praktiske eksempler på, hvordan det kommer til udtryk blandt mennesker.
At bygge en ny vane er svært. At bygge flere ny vaner på samme tid er meget svært. Alligevel er det tit det vi prøver, når vi vil lave et skifte i vores liv. Det kan derfor virke overvældende eller meningsløst at forsøge at nå et nyt niveau.
Der findes imidlertid en metode der kan gøre det lettere at optimere mange aspekter af hverdagen på een gang.
I bogen “The Power of Habit” beskriver Charles Duhigg hvordan nogle vaner er stærkere end andre. Denne type vaner har evnen til at starte en kædereaktion, hvor andre vaner automatisk forandres i takt med at første vane rodfæster sig. Duhigg kalder disse vaner for “Keystone habits”.
Når man arbejder med Keystone habits forsøger man ikke på at gøre alting rigtigt. Det er blot vigtigt at fokusere på en eller et par få centrale prioriteter. Disse vaner igangsætter en forandringsproces som over tid kan transformere et helt liv.
Vi har vaner alle steder i vores liv, men nogle særlige rutiner – Keystone habits – fører til en kaskade af andre handlinger.
Hvis man udnytter styrken bag Key Habits kan man, ifølge Duhigg øge sin livskvalitet markant og forbedre både kost, træning, mental tilstand, forbrug, økonomi og arbejdsliv på een gang.
I bogen beskrives et eksempel, hvor forskere i 2009 bad 1.600 overvægtige personer om at føre en personlig dagbog over hvad de spiste i løbet af en dag. I begyndelsen var det svært for deltagerne at opbygge denne nye vane. Enten glemte de at skrive i dagbogen. Til andre tider glemte de hvad de havde spist i løbet af ugen. Over tid begyndte den nye tilgang dog at tage form, og nogle af deltagerne fik skrevet i dagbogen hver dag – det blev med andre ord en vane. De deltagere som brugte dagbogen regelmæssigt tabte sig i gennemsnit dobbelt så meget som de der ikke skrev i dagbogen.
Det interessante er, at deltagerne jo ikke tabte sig af at skrive. De tabte sig i stedet fordi at dagbogen blev en Keystone habit som førte andre vaner med sig. Ved at bruge bogen blev de mere opmærksomme på hvorfor og hvornår de overspiste. De fik ideer til sunde retter. De blev bedre til at planlægge deres måltider og indkøb fremadrettet.
Når folk begynder at træne bliver de typisk mere produktive på arbejdet, de ryger mindre, udviser mere tålmodighed med kolleger og familie, de bruger deres kreditkort mindre, og de føler sig mindre stressede.
Ifølge Duhigg er fysisk træning en af de stærkeste Keystone habits, som ofte igangsætter en kædereaktion:
Hvis man får bygget sin træningsvane op bliver man sundere –> man får lyst til at spise sundere for at få mere ud af træningen –> man drikker mindre alkohol –> man sover bedre –> man får mere energi i løbet af dagen –> man har nemmere ved at koncentrere sig arbejdet –> man laver færre overspringshandlinger –> man bliver mere produktiv –> man frigiver flere gode stoffer og bliver mere positivt –> man får et bedre forhold til familie, venner og kolleger –> …
Her er det meget tydeligt, hvordan een enkelt Keystone habit automatisk overtager det hårde arbejde i at ændre mange dårlige vaner på een gang.
En anden Keystone habit som Duhigg nævner er familie-middage. Forskning viser, at børn af familier som spiser aftensmad sammen ofte klarer sig bedre i skolen, har stærkere emotionel kontrol og en stærkere selvtillid.
Keystone habits forklarer hvordan Michael Phelps blev olympisk mester, og hvorfor nogle få universitetsstuderende konsekvent får markant bedre karakterer end deres medstuderende.
Der er altså ingen tvivl om, at Keystone habits er et stærkt værktøj. Udfordringen kan imidlertid være at identificere den sande Keystone – den trigger der vil medføre en rigtige kaskader af vaner.
Nogle gange kan man bare eksperimentere med at ændre/bygge een vane som man har mod på. Det kan f.eks. være daglig fysisk træning, at føre dagbog eller at lave daglig mindfulness/meditation. Disse vil med garanti medføre andre positive afledte effekter.
En anden metode er at backtracke fra det resultat man gerne vil opnå. Forestil dig f.eks., at en person gerne vil være mere produktiv i hverdagen. Han/hun kan så lave følgende baglæns rute:
Jeg har svært ved at nå min træning hver dag –> Hvis jeg havde mere tid om eftermiddagen kunne jeg nå dette –> At have mere tid om eftermiddagen vil kræve, at jeg får ordnet de private praktiske og administrative opgaver inden jeg tager på arbejde –> At kunne nå det vil kræve at jeg bliver bedre til at stå tidligt op –> For at stå tidligt op skal jeg blive bedre til at lægge mig til at sove til tiden –> Min Keystone Habit er at gå i seng kl. 22:30 hver dag.
På den måde kan man identificere en simpel Keystone habit som kan gøre det nemmere at bygge mange stærke vaner.
